Hovedentreprise i Skanderborg - Boligbyggeri
I Skanderborg har Dansk Boligbyg a/s som hovedentreprenør opført et boligbyggeri i henhold til Søberg advokaternes Casa Futura koncept. Det er byggeprojekt på 31 ejer- og lejerboliger i Mølleparken.
Eksklusivt boligbyggeri
Projektet er et eksklusivt byggeri, fordelt på et etagebyggeri på 6 blokke med 3 og 4 etager, og med parkeringskælder under terræn. Inventar kan frit vælges mellem uno form eller lifa design. Boligbyggeriet består af 5 lejlighedstyper fra 94 til 122 m2.
Alle boliger i dette byggerprojekt er indrettet med entre, køkken/alrum, bad og 2, 3 eller 4 værelser. Derudover har hver bolig over stueplan adgang til egen altan. Adgang til boliger sker via elevator/trappetårn og altangang.
Bygningerne er opført i elementer med gule murede facader, træ/alu vinduer og papdækning på tag. Penthouse etagen er opbygget i let konstruktion med tilbagetrukket facade for at give plads til en stor altan/terrasse.