Hovedentreprise på boligbyggeri - Haderslev
På Borgervænget i Haderslev ligger Barkentins Have, hvor Dansk Boligbyg a/s har opført 12 ejer-/andels-boliger som en del af en indbudt hovedentreprise. Boligerne i dette byggeprojekt er indpasset i en stor have, som tidligere tilhørte et af husene i det gamle kvarter midt i Haderslev lige ned til Haderslev Indre Dam.
Gennemtænkt boligbyggeri
Arkitekten på dette byggeprojekt har lagt vægt på boligernes indretning og mulighederne for ophold udendørs. Til hver bolig hører der således en stor altan/terrasse. De anvendte materialer i det nye boligbyggeri tilgodeser bygherrens ønske om lave omkostninger til vedligeholdelse, således at bygningerne fortsat kan fremstå som attraktive og efterspurgte boliger for alle aldersgrupper med interesse for bylivet i Haderslev.