OPP-projekt Vonsildhave i Kolding - med DGNB certifikat
På det prisbelønnede plejebolig-byggeri Vonsildhave i Kolding har vi haft rollen som totalentreprenør. Vonsildhave Kvarteret er Danmarks første OPP og DGNB-certificerede plejecenter - og det er et byggeprojekt, som på "Arkitekturens Dag 2015" blev prisbelønnet af Kolding Kommune for "...et kvalitetsbevidst og flot tilpasset byggeri, der åbner op for fine oplevelser og sikrer god sammenhæng med lokalområdet".
Byggeprojekt med fokus på de ældres behov
Attendo A/S, som vi samarbejder med, har mange års erfaring med drift af ældre- og plejeboliger. I "Vonsildhave" er fysisk udfoldelse integreret i størst muligt omfang med pleje- og omsorgs aktiviteterne. Der er f.eks. etableret spa- og wellness faciliteter i det nye institutionsbyggeri, som også er tilgængelige for borgere, der ikke bor fast på plejecentret. Plejecentret "Vonsildhave" er det første herhjemme med en driftsaftale over 20 år.