Plejebolig-byggeri - Lindehøj Centret i Horsens
Totalentreprise på nyt plejebolig-byggeri i tilknytning til Lindehøj Centret inkl. renovering og ombygning af eksisterende bygninger, samt tilføjelse af mindre ældrebolig-byggeri. Den nye tilbygning består af 46 plejeboliger, fordelt på 4 enheder. Ombygningen består af 70 boliger, der er ændret til 4 ældreboliger og 26 plejeboliger, opdelt i to enheder.
Nybyg og totalrenovering
Samtlige boliger, både nyopførte og eksisterende, er forsynet med enten en flisebelagt terrasse eller en altan. I tilknytning til hver enhed er der desuden indrettet et fælleskøkken, opholdsarealer og diverse birum, samt nye personalefaciliteter og administrationsafsnit. Alle boligerne er indrettet med et stort nyt badeværelse, soveværelse, opholdsstue og køkken.
Vedligeholdelsesfrit institutionsbyggeri
Byggeriet er opført i gode, gedigne kvalitets-materialer, som er holdbare og med et minimum af vedligeholdelse - beton, gule mursten, galvaniseret stål og tagpap. Arkitekturen er moderne, og der er lagt vægt på en indbydende, overskuelig og funktionel indretning. Haveanlægget består bl.a. af sansehaver og terrasser.