Plejebolig-byggeri i Odense - Totalentreprise
I Bjerggårdshaven, Seden syd i Odense NØ har vi opført et plejebolig-byggeri for yngre handicappede i totalentreprise for Odense Kommune. Det opførte institutionsbyggeri er i 2 etager og med en rund aktivitetssal. Der er ialt 40 plejeboliger, opdelt i 4 boliggrupper samt tilhørende aktivitetssal og servicedel. Byggeprojektet på de 40 handicapboliger er vundet i en totalentreprise konkurrence efter prækvalifikation.
Institutionsbyggeri med miljø- og energifokus
MiljøForum Fyn har under hele planlægnings- og udførelsesfasen koordineret miljøindsatsen, så den nye institution lever op til kommunens krav om miljørigtigt byggeri. Der er blandt andet anvendt genbrugsmursten, hvorved der er sparet 35 tons CO2, ligesom byggeriet er energimæssigt optimeret ved at være udført som tungt byggeri. Loftisoleringen i det energirigtige byggeri er af papiruld, som CO2 forurener 4 gange mindre end traditionel isolerings mateiale. Byggeriet er i energiklasse 2 med solvarmeanlæg for varmt brugsvand. Der er også udført kemikaliestyring i dette byggeprojekt, så alle byggematerialer er vurderet for uønskede kemikalier.