Erfaren projekt- og byggeleder til Dansk Boligbyg Odense

Vi søger projekt- og byggeleder

Vi har særdeles travlt med spændende byggeopgaver, og vi søger derfor både en dygtig projektleder og en dygtig byggeleder, der selvstændigt kan styre store projekter primært på Fyn.

Om os:

Dansk Boligbyg har afdeling i Odense, og vi er en af landets større entreprenørvirksomheder med afdelinger i Jylland, på Fyn og Sjælland. Vi arbejder hovedsagelig med store bolig- og institutionsbyggerier samt renoveringsopgaver i hoved- og totalentrepriser for både offentlige og private bygherrer. Projekterne er typisk større projekter i området 25 - 150 mio. kr.

Alle underentrepriser udføres primært af lokale, dygtige og stabile fagentreprenører, og ved totalentrepriser tilknyttes yderligere lokale arkitekt- og ingeniørfirmaer. Kalkulationer og tilbudsgivning foretages typisk af egne projektfolk, mens projekteringen udføres af eksterne rådgivere. Dansk Boligbyg har erfaring med de fleste samarbejdsformer, herunder også OPP projekter.

Opgaven:

Når du er kørt ind i jobbet, vil du være med lige fra salgsfasen, kalkulation og tilbudsgivning over koordinering og aftaler med bygherrer, eksterne rådgivere og entreprenører og ikke mindst projekt/byggeledelse i udførelsesfasen, så projektet kan afleveres til tiden og indenfor den aftalte økonomi. Som projektleder eller byggeleder bliver du en nøgleperson, der håndterer kontakten til alle parter fra start til slut og sikrer et godt samarbejde og et godt resultat.

Personlige kvalifikationer:

Du kan holde mange bolde i luften og samtidig få noget fra hånden. Du er en struktureret person, der kan lide at betjene kunderne. Du er god til at kommunikere med alle involverede parter. Du kan skabe tillid, der betyder, at vores bygherre føler sig tryg ved din styring af opgaven. Du er fagligt dygtig, løsningsorienteret, beslutsom og handlekraftig. Du er en dygtig købmand, der kan bevare overblikket, når det går stærkt. Du er ikke konfliktsky, men god til at løse de problemer og udfordringer, der kan opstå hen igennem et projektforløb.

Faglige kvalifikationer:

Du har en faglig baggrund som bygningsingeniør eller bygningskonstruktør med 3-5 års erfaring fra entreprenørbranchen med styring af hoved- og totalentrepriser samt gerne erfaring med projekteringsledelse. Kvalitetsstyring samt sikkerhed og sundhed på byggepladsen er en naturlig del af hverdagen. Du bruger altid tidsplaner som et styringsværktøj.

Vi tilbyder dig:

Et spændende og udfordrende job i en succesfuld og jordnær byggevirksomhed i god vækst. Stillingen er meget selvstændig med et uhøjtideligt arbejdsmiljø og gode kollegaer. Hverdagen er præget af professionalisme og godt humør. Løn og øvrige ansættelsesvilkår aftales individuelt på et niveau, der modsvarer stillingens krav og dine kvalifikationer. Vi har en todelt bonusordning, pension samt sundhedsforsikring.

Er du interesseret i at vide mere om jobbet som enten projektleder eller byggeleder, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Per Andersen, Dansk Boligbyg a/s i Odense på tlf. 21 73 06 33 eller mail pa@dbb.as

Samtykke til jobansøgninger:

Når du benytter nedenstående ansøgningsformular, bliver din ansøgning sendt videre på E-mail til én central person i Dansk Boligbyg. Din ansøgning + bilag bliver lageret i forbindelse med indsendelse via websitet indtil behandling er gennemført, og alle ansøgninger bliver destrueret når det ikke er relevant af beholde ansøgningen. Du vil få en bekræftelse på din ansøgning pr. E-mail med dine egne kontaktdata. Du giver samtidig samtykke til at Dansk Boligbyg a/s må indhente oplysninger om dig, fra tidligere arbejdsgivere, med mindre andet specifikt fremgår af din ansøgning.
Din ansøgning må ikke indeholde følsomme oplysninger eller persondata fra specialkategorier som er følgende.:

Race og etnisk oprindelse
Politisk overbevisning
Religiøs eller filosofisk overbevisning
Fagforeningsmæssige tilhørsforhold
Genetiske data
Biometriske data med henblik på entydig identifikation
Helbredsoplysninger
Seksuelle forhold eller seksuel orientering
Specielle kategorier CPR nr. og straffeattest.

Listen er udtømmende.

Jobansøgning til projekt- eller byggeleder i Odense

Praktiske oplysninger

  • Opslået den

    2. december 2018

  • Ansøgningsfrist

    Hurtigst muligt - vi holder samtaler løbende

Kontaktperson ved spørgsmål

Per Andersen

Afdelingsleder, Odense

pa@dbb.as

2173 0633