Dansk Boligbyg
Dansk Boligbyg a/s udfører bolig- og institutionsbyggerier i hoved- og totalentrepriser samt renoveringsopgaver i hovedentreprise.
Dansk Boligbyg a/s blev etableret af Ole Rasmussen og Kristen Laursen i 1998, og har siden starten gennemgået en markant udvikling. I dag er vi landsdækkende med i alt 7 afdelinger i hhv. Horsens, Aalborg, Odense og Roskilde.
Den 7. juli 2008 blev ejerkredsen udvidet, da Dansk Boligbyg Medarbejderselskab ApS blev stiftet af en kreds af medarbejdere, der samtidig overtog 49 % af aktiekapitalen.
Markedets troværdige hoved- og totalentreprenør
Virksomheden ledes af et stærkt team af særdeles erfarne branchefolk, og fra alle led i virksomheden er der korte beslutningsveje.
Det er Dansk Boligbyg a/s mål at være markedets troværdige entreprenør. Samtidig ønsker vi at skabe attraktive arbejdspladser, hvor fokus på den enkelte medarbejders udvikling og trivsel bidrager til høj arbejdsglæde.
Bygge- og renoveringsopgaverne drives af vores store team af fagligt velfunderede og engagerede projektchefer, projektledere og byggeledere for hvem samarbejde og troværdighed er nøgleord.
Dansk Boligbyg a/s deltager gerne allerede på skitsestadiet, hvor vores erfaring fra opførelsen af mange hundrede boliger udnyttes til at sikre det mest optimale tekniske og økonomiske fundament for gennemførelsen af enhver byggesag.
Bygge- og renoveringsopgaverne gennemføres med hjælp fra hovedsageligt lokale og dygtige fagentreprenører. Ved totalentrepriser tilknyttes desuden lokale arkitekt- og ingeniørfirmaer.
Se mere om vores værdier og holdninger...