Hvordan radonsikrer man et hus?

Radon er en usynlig og lugtfri gas, som siver op fra undergrunden og kan samle sig i indeluften, hvor den over tid udgør en reel sundhedsrisiko. At radonsikre et hus handler grundlæggende om at forhindre gassen i at trænge ind og at fjerne den, der alligevel slipper igennem.

Selve arbejdet følger en logisk rækkefølge, hvor du starter med at kende dit niveau og derefter vælger de tiltag, der passer til netop din bolig. I denne guide får du trinnene fra måling til færdig løsning, samt hvornår indsatsen bør sættes ind, og hvad du reelt får ud af det.

Start altid med en radonmåling

Det første trin er at få styr på, hvor stort problemet egentlig er, for du kan hverken se eller lugte gassen. Sørg først og fremmest for at få målt radonniveauet i din bolig, så du ved, hvor stort problemet er, inden du begynder at radonsikre, for ud fra en måling er det langt nemmere at vurdere, hvad du bør gøre.

Den sikreste metode er små målere, du selv placerer i boligen. Det er simpelt at undersøge sin bolig for radon, og den sikreste måde er med dosimetrer, som du placerer i de rum, du opholder dig i flest timer dagligt. Har du kælder, bør den også måles, da radon her ofte er højere.

Selve måleperioden er afgørende for et retvisende resultat, fordi niveauet svinger med årstid og vejr. Målingen bør vare 2-3 måneder og skal foretages i vinterhalvåret. En måling flere steder i huset koster typisk nogle hundrede kroner og giver dig et solidt grundlag at handle ud fra.

Sådan tolker du resultatet

Når resultatet lander, kan du bruge myndighedernes tommelfingerregel til at afgøre din indsats. Ligger radonniveauet i din bolig under bygningsreglementets krav for nye huse på 100 Bq/m3, behøver du ikke foretage dig noget. Det anbefales dog altid at tilstræbe så lavt et niveau som muligt.

Ligger tallet i mellemområdet, skal du i gang med de lettere tiltag først. Ligger radonniveauet mellem 100-200 Bq/m³, bør du sætte ind med enkle tiltag som tætning mod terræn eller bedre ventilation, mens du ved niveauer over 200 Bq/m³ bør sætte ind med mere omfattende forbedringer, for eksempel radonsug. Trappen fra let til tung indsats gør, at du ikke betaler for mere end nødvendigt.

Trin for trin: tætning og ventilation

Grundprincippet i al radonsikring er at gøre konstruktionen mod jorden tæt. Radon forhindres i at trænge op i bygninger ved at gøre fundamenter, terrændæk, gulve og kælderydervægge lufttætte, og ved at tætne omkring rør- og kanalgennemføringer i disse bygningsdele og deres samlinger med andre bygningsdele.

Selv små indgreb kan flytte meget, når du starter med de mest oplagte adgangsveje. Det er vigtigt at huske, at selv små tiltag kan gøre en stor forskel for sundheden, og ved at tætne omkring varmerør og kabler kan man ofte lukke de mest direkte adgangsveje for gassen. Gå systematisk efter revner, sprækker og gennemføringer i gulv og fundament.

Næste skridt er at fortynde den radon, der alligevel er i luften, gennem bedre luftskifte. Mekanisk ventilation fungerer ved at udskifte den brugte indeluft med frisk luft udefra og fortynder dermed koncentrationen, men det er vigtigt, at systemet er dimensioneret korrekt, så det ikke skaber et undertryk, der trækker mere gas ind. Har du kælder eller krybekælder, er ventilation her særligt oplagt.

Radonsug som den kraftige løsning

Hvis tætning og ventilation ikke er nok, træder den mest effektive metode i kraft ved høje niveauer. En af de mest populære løsninger er installation af et sugsystem, der skaber et undertryk under bygningen, så gassen ledes bort, inden den når op i boligen.

Radonsug er dog en investering, som kræver fagfolk til både projektering og udførelse. Et radonsug er en meget effektiv løsning, som kan være nødvendig ved meget høj stråling, men det er også en dyr løsning, og et radonsug må kun etableres af professionelle. Til gengæld kan et korrekt udført anlæg bringe selv kraftigt forhøjede niveauer langt ned.

Det bedste resultat opnår du sjældent med én enkelt metode, men med en kombination tilpasset huset. En kombination af korrekt støbte terrændæk, kontrollerede fuger med radondug, tætte samlinger og eventuelt radonsug er den mest effektive metode til at opnå et sundt indeklima under 100 Bq/m³.

Hvornår bør du radonsikre?

For nybyggeri er sagen enkel, for her er sikring et ufravigeligt krav helt fra tegnebrættet. Ifølge Bygningsreglementet (BR18) skal nye boliger udføres, så radonniveauet ikke overstiger 100 Bq/m³. I et nyt hus er det både billigere og mere effektivt at tænke løsningen ind under selve byggeriet.

For eksisterende huse er billedet et andet, men ansvaret ligger stadig hos dig. For eksisterende bygninger er der ikke krav om radonsikring ved renovering, men Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man radonsikrer, hvis radonniveauet er over 100 Bq/m3, da dette niveau anses for sundhedsskadeligt ved længere tids eksponering.

En oplagt anledning opstår, når du alligevel er i gang med at forbedre boligen. Det giver god mening at radonsikre selv ved mindre renoveringer, for mange glemmer at tætne for radon i forbindelse med energioptimering af klimaskærmen. Ældre etplanshuse med gulv direkte på terræn er blandt de mest udsatte.

Fordelene ved at radonsikre

Den vigtigste gevinst handler om sundhed, for radon er langt fra en ubetydelig risiko. Ifølge Sundhedsstyrelsen er radon næstefter rygning den største årsag til lungekræft i Danmark. Ved at bringe niveauet ned beskytter du dig selv og din familie mod en påvirkning, der ellers foregår helt ubemærket.

Samtidig er problemet mere udbredt, end mange tror, og det gør sikringen relevant i store dele af landet. Ifølge Sundhedsstyrelsen har omkring 350.000 danske boliger radonniveauer over den anbefalede grænseværdi på 100 Bq/m³, og i kommuner som Gribskov, Bornholm, Roskilde og Silkeborg har op mod 30% af husene for høje værdier.

Endelig er radonsikring ikke en engangsopgave, men noget der bør holdes øje med over tid. Det anbefales generelt at måle radonniveauet i boligen minimum hvert femte år, eller hvis der foretages større ændringer i boligen. På den måde sikrer du, at din indsats fortsat virker, og at indeklimaet forbliver sundt år efter år.