Hvor mange nye huse bliver der bygget i Danmark?

Boligbyggeri fylder meget i den danske samtale, for antallet af nye huse siger noget om, hvor vi vil bo, hvordan økonomien har det, og hvor landet vokser. Alligevel er det svært at få et samlet overblik over, hvor mange huse der egentlig rejser sig hvert år rundt omkring i landet.

Tallene svinger fra år til år, men over et årti tegner der sig et ganske klart billede af omfanget. I løbet af de seneste ti år er der i alt bygget 294.800 nye boliger i Danmark, heraf 26.400 almene boliger. Det svarer til et betydeligt byggetempo, som denne artikel folder ud.

Hvor mange nye huse bygges der om året?

Deler man de mange nye boliger ud på årene, lander man i gennemsnit på knap 30.000 nye boliger årligt, når man tæller alle typer med. Antallet varierer dog kraftigt, for byggeriet følger renter, priser og efterspørgsel tæt, og et enkelt travlt år kan ligge markant over eller under gennemsnittet.

Et godt eksempel på et stærkt byggeår er 2021. Niveauet for huse overgik netop niveauet fra 2020 på 12.631 færdigbyggede huse, og man skal tilbage til 2008 for at finde flere færdigbyggede huse, mens etageboligerne lå på et meget højt niveau. Samlet blev der det år færdiggjort næsten 35.000 boliger.

Ser man længere tilbage, er de nuværende tal stadig beskedne sammenlignet med efterkrigstidens byggeboom. Selvom nybyggerne rører på sig, er der stadig et stykke vej til 1960’ernes og 1970’ernes byggeboom, hvor der årligt blev bygget over 30.000 nye boliger. Det var årtier, hvor hele parcelhuskvarterer voksede frem på rekordtid.

Hvor mange af husene er typehuse?

Når vi taler om nye huse, tænker de fleste på fritliggende enfamiliehuse, altså parcelhuse, og en meget stor del af dem er typehuse leveret af landets store huskæder. Disse huse er kendetegnet ved standardiserede løsninger, faste prislejer og en byggeproces, der er nemmere at overskue for familier.

Aktiviteten fordeler sig på flere kategorier af tæt-lav bebyggelse. I et af de stærkere år blev de første sten lagt til 6.100 nye parcelhuse, kædehuse, dobbelthuse og rækkehuse, hvilket var en stigning på 20 procent i forhold til året før, hvor tallet var 5.100. Typehusfirmaerne står for en stor bid af dette.

Typehuset er langtfra en marginal boligform i Danmark. Mere end 50 procent af danskerne bor i et parcelhus, og efterspørgslen efter netop denne boligform holder typehusfirmaerne beskæftiget år efter år, særligt i de dele af landet, hvor der er plads til at udstykke nye byggegrunde til familieboliger.

Hvor i landet bygges der flest huse?

Geografien spiller en afgørende rolle, og her trækker Jylland det tunge læs, når det gælder fritliggende huse. Næsten to tredjedele af alle byggegrunde bliver solgt i Jylland, og østjyderne fører an ved at købe hver fjerde byggegrund, især i omegnen af Skanderborg, Aarhus, Vejle og Horsens.

De større byer og deres oplande dominerer statistikken. Udviklingen er særligt drevet af byggeriet i og omkring de to store byer, især København, og i landsdelen Østjylland, hvor flest boliger blev færdiggjort, med knap 6.100 boliger i Østjylland og godt 3.800 nye boliger i København. Efterspørgsel og tilflytning trækker byggeriet mod væksten.

Går man ned på kommuneniveau, er der en tydelig vinder blandt husene. Vejle var i 2020 den kommune i Danmark, der havde flest fuldførte nybyggerier, og det gælder både parcelhuse og rækkehuse. De øvrige kommuner i top ti over nybyggede parcelhuse var alle placeret vest for Storebælt.

Hvor bygges der færrest huse?

Modstykket findes i yderområderne og i de allerdyreste kommuner, hvor der af vidt forskellige grunde bygges meget lidt nyt. Lolland, Tønder, Thisted og Guldborgsund, der alle er blandt landets fem billigste kommuner at købe hus i, er også blandt de steder, hvor der bygges færrest nye huse.

Her spiller økonomien en central rolle for beslutningen om at bygge eller købe. Nybyggeriet er stadig lavt i kommuner, der oplever nettofraflytning eller en aldrende befolkning, for her kan man ofte få et brugt hus til en meget lav pris, og derfor kan det ikke betale sig at bygge nyt, forklarer Lise Nytoft Bergmann fra Nordea Kredit.

Også i den dyre ende bremses byggeriet, men af andre årsager. I enkelte kommuner er nybyggeriet lavt, fordi der ikke findes ledige byggegrunde, eller fordi der er mange bevaringsværdige huse, der løbende er blevet vedligeholdt, og det gælder for eksempel i Gentofte. Her er der ganske enkelt ikke plads til nye typehuse.

Hvad afgør, hvor mange huse der bygges?

Byggeriets tempo hænger tæt sammen med samfundsøkonomien og med, hvor let det er at finansiere en ny bolig. Renteniveau, prisudvikling og beskæftigelse påvirker alle sammen lysten til at sætte et byggeprojekt i gang, og små ændringer kan hurtigt aflæses i statistikken over påbegyndte boliger.

Demografien trækker i samme retning som økonomien. Kommuner med mange tilflyttere bygger flere boliger, og kommuner, der udstykker nye grunde, oplever mere nybyggeri. Kombinationen af ledig jord, tilflytning og fornuftig finansiering afgør derfor i sidste ende, hvor de mange nye danske huse rejser sig.