Hvem var arkitekt på Operaen?

Hvis du står nede ved Københavns havn og betragter det markante byggeri med det store, svævende tagudhæng, tænker du måske på, hvem der egentlig har tegnet det. Svaret er den danske stjernearkitekt Henning Larsen, der satte sit navn på et af landets mest omtalte byggerier.

Operaen på Holmen i København er Danmarks nationalopera, indviet af dronning Margrethe 2. den 15. januar 2005 og tegnet af arkitekt Henning Larsen med Mærsk Mc-Kinney Møller som initiativtager, bygherre og mæcen. Bag den enkle sætning gemmer sig dog en langt mere dramatisk historie.

Henning Larsen – manden bag tegningerne

Henning Larsen blev født i Videbæk i Vestjylland og uddannet som tømrer, før han blev optaget på Det Kongelige Danske Kunstakademis arkitektskole, hvor han senere selv underviste. Rejsen fra håndværk til verdensnavn formede ham som en arkitekt med sans for både materiale og lys.

Gennem sin lange karriere satte han præg på en imponerende række byggerier verden over. Blandt hans mest kendte bygninger er Handelshøjskolen på Frederiksberg, IT-universitetet i Ørestad, Nordeas hovedsæde ved Københavns Havn, universitetet i Trondheim og udenrigsministeriet i Riyadh i Saudi-Arabien.

Anerkendelsen fulgte med. Henning Larsen modtog et væld af priser og hædersbevisninger, senest Europa Nostra-prisen i 2013 og året før arkitekturens svar på Nobelprisen, Praemium Imperiale. Han døde i 2013 som en af Danmarks mest fejrede arkitekter nogensinde.

Sådan blev Operaen til

Ideen opstod ikke på en tegnestue, men i en avis. I en kronik i Politiken i 1999 foreslog operasanger Stig Fogh Andersen at opføre et operahus i København. Tanken faldt i god jord hos et af landets rigeste par, som greb muligheden med begge hænder.

A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal købte Dokøen for 120 millioner og bekendtgjorde i 2000, at den ville donere et operahus til det danske folk, mens Det Kongelige Teater skulle varetage driften. Gaven var stor, men ikke helt betingelsesløs.

Der var nemlig to betingelser for donationen: fonden skulle selv vælge både beliggenheden og arkitekten. Valget faldt på Henning Larsen, og dermed blev grunden lagt til et samarbejde, der senere skulle blive langt mere spændt, end nogen havde forestillet sig.

Et bittert opgør om bygningen

Bag den flotte facade udspillede sig en konflikt, der prægede hele projektet. Henning Larsen stod bag Operaen i København, men projektet endte i et bittert opgør mellem arkitekten og skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller, og midt i processen i 2002 forlod Larsen byggeriet i protest mod skibsrederens indblanding.

Uenigheden satte varige spor. Imod Henning Larsens vilje er det dog hans tegnestue, der lægger navn til den opera, som arkitekten mente blev ødelagt af skibsrederens indblanding. Han skrev senere en hel bog om striden, hvor han gjorde sin utilfredshed grundigt op.

Operaen i dag

Trods stridighederne står bygningen som et arkitektonisk vartegn ved havnen. Operaen afslutter den historiske akse, der løber fra Marmorkirken gennem Amalienborg over havneløbet og ender midt ved Operaens sceneforkant, hvor kunstnere og publikum mødes.

Indenfor rummer huset plads til store oplevelser. Operaen har to sale: Store sal, der er organiseret i klassisk hesteskoform med plads til op til 1800 tilskuere, og Takkelloftet, som er Det Kongelige Teaters eksperimentalscene med plads til 200 gæster.

I dag er bygningen et samlingspunkt for opera, ballet og koncerter året rundt. Er du interesseret i dansk arkitekturhistorie, kan du også læse om hvem der var arkitekt på Grundtvigskirken og hvem der var arkitekt på Århus Rådhus.