Mest almindelige fugle i Danmark

Overalt i landet møder vi fuglene, uanset om vi bor i en villahave, en gård på landet eller en lejlighed midt i byen. Nogle arter er så udbredte, at vi knap lægger mærke til dem, mens andre kalder på et kig ud ad vinduet med deres sang og farver.

Grundlaget for at kende de mest udbredte arter kommer især fra Dansk Ornitologisk Forenings punkttællinger. Punkttællingsprogrammet giver den vigtigste og også ofte den eneste information, der findes om bestandsudviklingen af selv meget talrige arter som fx solsort og bogfinke. Her får du de seks mest almindelige.

Solsort – den ubestridte nummer et

Ingen anden fugl fylder så meget i det danske landskab som solsorten. Solsort, bogfinke og sanglærke er de tre talrigeste arter i Danmark. Ifølge Dansk Ornitologisk Forening topper solsorten listen suverænt, og du finder den både i haver, parker og skovbryn hele året rundt.

Solsorten er nem at kende. Hannen er skinnende sort, og hunnen er brun. Hannen bærer desuden et gult næb, som gør den svær at forveksle. Den holder sig ofte højt oppe på tagrygge og i trætoppe, hvorfra den lader sin fløjtende sang lyde fra tidlig morgen til sen aften.

En stor del af solsortens succes skyldes, at den har tilpasset sig livet tæt på os. Den har vænnet sig til mennesker, og den er derfor meget nem at spotte i haver og inde i byen.

Bogfinke – den stilfærdige nummer to

På andenpladsen finder vi bogfinken, som er langt mere udbredt, end mange danskere er klar over.

Bogfinken er en af de mest almindelige ynglefugle i Danmark, men på grund af sine afdæmpede farver og ret stilfærdige levevis er den mindre kendt i befolkningen end let genkendelige arter som solsort og husskade.

Selv om den er diskret, er den værd at lære at kende. Hannen har rødbrun krop, blågråt hoved og hvide vingebånd. Hunnen er mere afdæmpet i gråbrune farver og ligner hunnen af gråspurv, men mangler dennes kraftige rygstriber.

Sanglærke og musvit – nummer tre og fire

Sanglærken deler tredje- og fjerdepladsen med musvitten, og de to arter lever meget forskellige liv. På tredjepladsen er sanglærken, der sammen med musvitten er repræsenteret med 700.000 ynglende par hver. Sanglærken hører hjemme i det åbne land, hvor den synger sin trille højt oppe under himlen.

Sanglærken er en fugl, du oftere hører end ser. Den genkendes på den karakteristiske trillende sang. Ca. 18 cm lang og vingefang på 30-36 cm. Befinder sig ofte i åbent land. Den svæver ofte så højt, at den nærmest forsvinder for øjet, mens sangen fortsætter uafbrudt over marken.

Sanglærken bygger rede direkte på jorden mellem afgrøder og græs, og derfor er den følsom over for, hvordan markerne dyrkes. Dens brune og stribede fjerdragt gør den næsten usynlig, når den sidder stille i vegetationen på jorden.

Grønirisk – nummer fem i haverne

På femtepladsen kommer grønirisken, en kraftig finke, der ofte ses ved foderbrættet. På de næste pladser i top ti følger musvit, grønirisk, gråspurv, skovspurv, munk, tornsanger og gulspurv, alle arter med over 300.000 ynglepar i Danmark. Grønirisken trives særligt godt i haver med hække og buske.

Hannens fjerdragt er olivengrøn med gule kanter på vinger og hale, mens hunnen er mere grågrøn og mindre iøjnefaldende. Det kraftige, kegleformede næb afslører, at den lever af frø, og den er derfor en flittig gæst ved solsikkefrø om vinteren. Sangen er en snurrende, langtrukken trille.

Grønirisken yngler gerne i haver, parker og langs skovbryn, hvor tætte buske giver ly til reden. Den samler sig ofte i flokke uden for ynglesæsonen og søger da føde sammen med andre finker og spurve på åbne marker og i frørige haver rundt om i landet.

Gråspurv – nummer seks tæt på mennesket

På sjettepladsen finder vi gråspurven, som gennem generationer har levet i tæt selskab med mennesker. Der er et stort antal af gråspurve i Danmark, og den er en af de mest talrige ynglefugle i Danmark. Den holder til ved gårde, huse og i bymiljøer over hele landet.

Gråspurven har ikke altid ligget på en sjetteplads. I Danmark er gråspurven meget almindelig og var i 1970’erne landets almindeligste fugl. Siden er den gået noget tilbage, blandt andet fordi moderne huse og gårde giver færre steder at bygge rede.

Hannen er let at kende på sin grå isse, brune ryg og sorte hageplet, mens hunnen er mere ensfarvet gråbrun. Gråspurven lever i tætte flokke og larmer ofte fra en hæk eller busk. Den er selskabelig og bliver i Danmark hele året, hvor den flittigt besøger foderpladser om vinteren.

Sådan tiltrækker du flere fugle

Vil du opleve flere af disse arter tæt på, kan du gøre en del selv. Et foderbræt med solsikkefrø og fedtkugler trækker både musvit, grønirisk og gråspurv til, mens et lavt fad med frugt og bær frister solsorten gennem den kolde tid.

Tætte hække, buske og et par træer giver fuglene ly og gode steder at bygge rede. Fuglekasser i forskellige størrelser passer til forskellige arter, og en lille vandskål, hvor de kan drikke og bade, gør haven endnu mere indbydende året rundt.

Hvorfor tallene ændrer sig over tid

Rækkefølgen på listen er ikke hugget i sten, for bestandene svinger fra år til år. Ynglebestanden af 28 fuglearter er mere end halveret, mens 30 arter er mere end fordoblet de sidste 30 år. Nogle arter går tilbage, mens andre indvandrer og vokser sig talrige.

Ændringerne skyldes flere ting på én gang. Mildere vintre gør det lettere for nogle arter at overleve, mens ændringer i landbruget og færre insekter rammer andre hårdt. Også vores egne haver spiller ind, alt efter hvor meget føde og ly vi tilbyder fuglene.

Netop derfor er den løbende overvågning så vigtig. Når du hører i medierne, at f.eks. stæren, gråspurven eller viben er gået tilbage, stammer denne viden næsten altid fra punkttællingerne. Ved at følge fuglene i din egen have er du med til at holde øje med naturen omkring os alle sammen.