Hvem var arkitekt på Århus Rådhus?

Hvis du har stået på Rådhuspladsen i Aarhus og undret dig over, hvem der egentlig stod bag byens karakteristiske rådhus i lys marmor, er svaret ikke svært at finde.

Aarhus Rådhus er tegnet af arkitekterne Arne Jacobsen og Erik Møller , og bygningen regnes i dag som et hovedværk i dansk arkitektur.

De to arkitekter vandt i sommeren 1937 en konkurrence, som byrådet havde udskrevet, fordi byen var vokset og havde brug for et større rådhus. Deres forslag skilte sig ud fra de mange andre bidrag, og dermed var grunden lagt til et af Danmarks mest omtalte huse.

Arne Jacobsen og Erik Møller vandt konkurrencen

I 1937 deltog 53 forskellige projekter i den arkitektkonkurrence, som Aarhus Byråd udskrev, da man havde brug for et større rådhus, og det var de to unge arkitekter Arne Jacobsen og Erik Møller, der vandt. Sejren gav dem chancen for at sætte et markant aftryk på byen.

De to arkitekter var på det tidspunkt ganske unge. Arne Jacobsen var 35 år, men havde allerede et imponerende cv af bygningsværker fra de ti år, han havde været arkitekt, blandt andet Bellavista-bebyggelsen og Bellevue Teatret i Klampenborg. Erfaringen skinnede tydeligt igennem i forslaget.

Erik Møller stod derimod tidligt i sin karriere, da samarbejdet begyndte. Erik Møller var 27 år, ansat på Jacobsens tegnestue og havde kun været færdiguddannet i to år. Alligevel blev hans navn for altid knyttet til rådhuset side om side med Jacobsens, og han levede fra 1909 til 2002.

Fra byggeplads til indvielse

Efter konkurrencesejren gik det stærkt med at realisere planerne. Byggeriet gik i gang i 1938, og 2. juli 1941 blev huset officielt indviet. Det var en bemærkelsesværdig bedrift, for Danmark var på det tidspunkt under besættelse, og materialer var svære at skaffe.

Byggeprocessen var på ingen måde ligetil. Byrådet havde valgt en placering på en tidligere kirkegård, og for at rydde grunden måtte gravene flyttes.

En ansat ved kommunen fik udstedt et frikort til statsbanerne og rejste landet rundt til de afdødes efterladte og indhentede tilladelser, hvorefter gravene blev flyttet med stor omhu til Vestre Kirkegaard.

Striden om tårnet og marmoret

Det færdige rådhus, vi kender i dag, ser faktisk anderledes ud, end arkitekterne først havde tænkt sig.

Oprindeligt var det slet ikke meningen, at Aarhus Rådhus skulle have et tårn, for arkitekterne ville opføre et funktionalistisk og åbent bygningsværk, der bød borgerne velkommen, og de mente, at et tårn ville symbolisere en autoritet, som ikke hørte et moderne rådhus til.

Sådan gik det dog ikke. Offentlige protester blev så store, at arkitekterne følte sig tvunget til at tilføje et 60 meter højt tårn, men det blev udformet som et funktionalistisk tårn uden det traditionelle spir, og presset førte også til, at facaderne blev beklædt med marmor i stedet for puds.

Netop marmoret giver huset dets lyse, skinnende udtryk.

Detaljer helt ned i mindste håndtag

Arne Jacobsen og Erik Møller nøjedes ikke med at tegne selve bygningen. Arkitekterne har gennemtegnet rådhuset helt ned til de små detaljer, selv dørhåndtag og nøglehuller, da der ikke fandtes udbud af acceptabelt isenkram. Den samme grundighed prægede ure, lamper og skilte overalt i huset.

Til inventaret fik de også hjælp af et navn, der senere blev verdensberømt. Møblerne, interiører og andre detaljer var Hans J. Wegners første større opgave, som blev tegnet i samarbejde med Erik Møller og Arne Jacobsen.

Betydningen af huset blev senere anerkendt officielt, da det i 2006 kom med i den danske kulturkanon. Er du interesseret i mere dansk arkitekturhistorie, kan du også læse om, hvem der var arkitekt på Grundtvigskirken, eller dykke ned i historien bag, hvem der var arkitekt på Operahuset.