Hvad er en gedehams?

En gedehams er det biologisk korrekte navn på det gul-sorte, brummende insekt, de fleste danskere til daglig bare kalder en hveps. I biologisk forstand hører gedehamse til hvepsefamilien, hvilket betyder, at alle gedehamse er hvepse, men ikke alle hvepse er gedehamse. Forskellen er altså mest sproglig.

De arter, vi møder omkring havebordet, er sociale insekter, der bygger papirlignende reder og lever i store kolonier. I Danmark alene kan du finde syv forskellige gedehamse, som selvfølgelig alle har lignende karakteristika.

Herunder ser vi nærmere på, hvad de er, hvordan de lever, og hvad du gør ved et stik.

Hvad er en gedehams egentlig?

Ordet dækker over de kendte insekter med den karakteristiske krop. Kendetegnene er de sorte og gule striber, den aflange krop, seks ben, to vinger og store øjne, og på bagkroppen sidder en brod, som gedehamse stikker med. Netop den slanke talje gør dem lette at genkende.

Ordet hveps bruges ofte bredere i sproget. Ordet hveps kan nemlig også henvise til flere forskellige dyr såsom gravehvepsen, snyltehvepsen og træhvepsen, og derfor er det teknisk set mere korrekt at kalde den en gedehams. I daglig tale er de to ord dog nærmest udskiftelige.

Trods deres dårlige rygte gør de faktisk gavn i haven. De er kødædere og æder blandt andet skadelige bladlus og sommerfuglelarver, som kan hærge forskellige typer af kål. På den måde holder de bestanden af andre skadedyr nede helt af sig selv.

Forskellen på hveps og gedehams

I dagligdagen er hveps og gedehams reelt samme dyr, men vil man skelne, kan man kigge på størrelse og adfærd.

Ved første øjekast er begge gule og sorte, men kigger man nærmere, er gedehamse som regel større og mere kraftige i kroppen end de almindelige hvepse, man oftest ser ved bordet. Størrelsen er altså et godt fingerpeg.

Lyden røber dem også. Gedehamse har et dybere brummende lyd, når de flyver, hvilket kan gøre dem mere skræmmende. Den mest markante af slagsen er den store gedehams, som skiller sig tydeligt ud på farven med sit rødorange skær frem for det rene gule.

Der er også forskel på, hvor de slår sig ned. Et andet vigtigt kendetegn er, hvor de bygger deres bo: hvepse vælger typisk lofter, skure, træer eller under tagudhæng, mens gedehamse gerne vælger hulrum i jorden, gamle træstubbe eller kældre. Derfor kan boet være svært at få øje på. Er boet først etableret, kan det være nødvendigt at vide, hvordan man fjerner et hvepsebo.

Hvornår er de mest pågående?

Gedehamse er sjældent aggressive uden grund. Selvom gedehamse anses for at være meget aggressive, stikker de kun som en sidste udvej. De reagerer først for alvor, hvis de føler sig fanget, eller hvis nogen forstyrrer deres bo. Ellers passer de mest deres eget.

Konflikten med os topper sidst på sommeren. Det er især i sensommeren, at gedehamse bliver mest pågående, fordi arbejderne i høj grad søger føde uden for boet, når nye dronninger og hanner skal fodres. Det er her, de summer om sodavand, kage og frugt.

Heldigvis er situationen kortvarig. Du må trøste dig med, at problemet løser sig selv i løbet af få uger, fordi arbejderne ikke kan overleve ret længe efter, at boet er gået i opløsning. En koloni lever nemlig kun en enkelt sæson, hvorefter den dør ud af sig selv.

Hvad gør du, hvis du bliver stukket?

De fleste stik er ubehagelige, men ikke farlige. Et stik fra en gedehams er oftest ufarligt for langt de fleste mennesker, men kan være smertefuldt og give lokal hævelse. Hævelse og rødme er kroppens helt normale svar på giften og aftager af sig selv med tiden.

Første skridt er at køle stikket ned. En ispose, en pose frosne grønsager eller koldt vand fra hanen lindrer både smerte og hævelse, men læg altid et klæde mellem is og hud. Sørg for at vaske området med vand og sæbe, så du minimerer risikoen for infektion.

Klør eller svier det bagefter, kan du bruge et middel på apoteket. Du kan lindre både smerter, kløe og mindske hævelse ved at bruge en creme eller gel med lokalbedøvende middel eller antihistaminer. Ofte forsvinder generne dog af sig selv i løbet af nogle dage helt uden behandling.

Hvornår skal du søge læge?

Nogle stik kræver hjælp med det samme. Først og fremmest skal du søge lægehjælp, hvis du er blevet stukket i munden, svælget eller halsen, hvor hævelser kan hæmme vejrtrækningen, også selvom du ikke er allergisk. Her kan et hurtigt indgreb være helt afgørende.

Allergikere skal være ekstra på vagt. Et stik fra en stor gedehams kan være utroligt smertefuldt og farligt, og for allergikere kan et enkelt stik være fatalt. Får du svimmelhed, kvalme eller hævelse i ansigt og hals, skal du straks ringe efter hjælp.

Ved kendt allergi bør du altid have antihistamin eller adrenalin ved hånden.